Betingelser

Opdateret d. 26. juni 2025

Udvendig vinduespudsning

Tilbydes i fast interval ca hver uge, hver 2. uge, 4. uge og 8. uge

Første gang vi pudser eller vasker, kan der, hvis vinduerne er ekstra beskidte, komme et tillæg.

Indvendig vinduespudsning

Tilbydes kun i forbindelse med udvendig vinduespolering, og kan køre i fast interval hver eller hver 2. gang eller bestilles fra gang til gang. Det er dit/jeres ansvar at vindueskarme er ryddede på dagen, er dette ikke gjort vil de berørte vinduer bliver betragtet som ikke tilgængelige.

Rentvandsanlæg / vinduesvask eller skviser og sæbe

Opgaver hvor der kræves stige men vi vurderer det kan være farligt eller det er bedre for pris og resultat, bruger vi rentvandsanlæg udvendigt.

Steder hvor vi kan nå eller gå rundt bruger vi normalt skvise og sæbe.

De første gange med rentvandsanlæg kan der forekomme mindre aflejringer på glassene pga. film af skidt, snavs og sæberester, der sidder på glasset, lister, rammer og karme. For at prøve og undgå dette problem skyller vi ruderne ekstra godt disse gange.

Utilgængelige vinduer

Vinduer vi ikke kan pudse / vaske af diverse grunde, f.eks.:

  • Automatiske persienner på f.eks. velux vinduer
  • Åbne vinduer vi ikke kan lukke eller skubbe til så vil vandet stå ind i huset som ved regn
  • Vinduer der på den ene eller anden måde ikke kan tilgås

Der vil IKKE blive krediteret for vinduer vi ikke kan pudse / vaske

Vinduespudsning på altaner

På grund af sikkerhed og øget fokus fra arbejdstilsynet, tilbyder vi ikke at pudse altaner i forbindelse med udvendig vinduespudsning, vi kan risikere kæmpe bøder på op til 50.000,-.

Vi tilbyder KUN at tage altan i forbindelse med indvendig vinduespudsning.

Vinduespudsning interval

Vi prøver at overholde interval så godt vi kan, men da vi arbejder med en flydende arbejdsplan og hele tiden prøver at optimere vores ruter (for at give vores bedste vinduespudser priser), vil du kunne opleve vi en gang i mellem kan komme 0,5-1 uge tidligere, og nogle gange op til 1-2 uger senere.

Vinduespudsning engangsopgaver

Vi tilbyder normalt ikke at udføre engangsopgaver. I tilfælde af at det passer ind i vores plan, og vi vælger at tage opgaven, vil der være et engangsgebyr oveni den faste pris.

Vi tilbyder heller ikke at give tilbud på engangsopgaver.

Vinduespudsning omkring ferietid

Omkring sommerferien, efterårs- og vinterferien, samt jul og nytår, kan forventes yderligere tid mellem besøgende. Vi prøver på at indhente og evt. få ekstra mandskab på opgaverne omkring disse tider, men kan ikke garantere det.

Følgende kan forventes fjernet ved vinduespolering / vinduesvask

  • Skidt og snavs der er tilføjet vinduerne på naturlig vis.
  • Pollen og trafikfilm.
  • De fleste ekskrementer fra fluer og edderkopper. Opdager du disse efter vi har været og pudse, vil vi gøre opmærksom på at det kan komme allerede lige efter vi har pudset glasset.

Følgende kan ikke forventes fjernet ved normal polering

  • Rester af lim fra klistermærker, cement, mørtel, barberskum, lak og maling m.v. Læs under afrensning
  • Kalkrester fra dit/jeres eget vand eller evt. tidligere vinduespudser. (Spuler du f.eks. vinduerne med haveslangen skal du huske af få det hele tørret / skviset af da kalk sætter sig fast/ætser sig i glasset)
  • Algemidler til algerens

At fjern ovennævnte ting vil høre ind under afrensning af vinduer som du kan læse mere om i afsnittet herunder.

Afrensning af vinduer

Vi tilbyder også afrensning af vinduer. Ved mørtelrester, cement og lignende der i sig selv kan ridse glas fraskriver vi os et hvert ansvar da vi ikke vil kunne konstatere om der kommet ridser mm inden vi påbegynder vores arbejde.

Afrensning af vinduer afregnes oftest på timepris.

Reklamation

  • Er kvaliteten ikke tilfredsstillende, så kontakt os hurtigst muligt og senest indenfor 3 dage efter udført arbejde.
  • Hvis skulle være en reklamation, må du ikke selv rengøre eller pudse vinduet/vinduerne eller glasset i mellemtiden, da vi så ikke vil have mulighed for at komme ud og se hvad der er gået galt / rette op på det.
  • Vi fraskriver os ansvar om ridser m.m. i ruder og karme, da det ikke kan konstateres, om de er lavet før vi har udført arbejdet.

Notifikation

Vi notificerer, hvis det aftalt eller nødvendigt, med sms dagen inden vi kommer, således der kan åbnes for aflåste steder eller lægges en nøgle. Samtidig skal havemøbler og grills m.m. flyttes, såfremt de er placeret foran vinduespartier.

Specielt tidspunkt for vinduespolering

Ønskes et specielt tidspunktet for poleringen, vil der blive opkrævet et ekstra gebyr.

Vinduespolering uden for rute/ekstrabestilling

Ønskes besøg udenfor normalt interval eller på en bestemt dag, vil der blive opkrævet kørsels + ekstra gebyr.

Arbejdstider

Vi kører alle hverdage. Vi tilbyder ikke at pudse i weekender eller på helligdage samt om aftenen.

Vejret

Vinduespolering udføres i alt slags vejr! Regn, sne, hagl eller frostvejr er normalt ingen hindring. Kun hvis vi vurderer det er farligt at pudse eller vi vurderer vejret er en hindring, vil vi udskyde.

Betalingsbetingelser

Betalingen skal fortages senest 8 dage efter udført arbejde.
Der kan blive opkrævet rykkegebyr på kr. 100,- + renter såfremt betalingen ikke forfalder rettidigt.

Har man fået en rykker, men betaler kun det oprindelige fakturabeløb uden foregående aftale, vil:

  1. Blive sendt ny rykker for resterende beløb + nyt rykkergebyr blive faktureret
  2. Prisen på vinduespudsning kan blive hævet / eller aftalen opsagt
  3. Rykkergebyr vil i sidste ende sendes til inkasso

Prisregulering

Indeksregulering foretages en gang hvert år.
Der reguleres hvis intervallet ændres fra nuværende aftale.
Der reguleres ved tilføjelse af tilbygning eller ombygning.
Der reguleres hvis der skiftes vinduer

Opsigelse af vinduespudser aftale

Opsigelse af aftale sendes på mail til info@bjornspolering.dk eller opkald/sms til 50 250 750